Skip to Main Content

Studiegruppe 5 innovation

Det ønskede fremtidsscenarie: 

  • At mennesker med demens får opfyldt deres sociale behov (fysisk, psykisk, social) 

  • At mennesker med demens er i trivsel og har en meningsfuld hverdag 

  • Plejepersonalet ser personen bag demens – ser det hele menneske og ikke problemerne 

Den nuværende situation: 

  • Har en tendens til at være udadreagerende grundet mistrivsel 

  • Ikke sammenhæng mellem borger og pårørendes ønsker (behovsforskelle) 

  • Plejepersonalet afsætter ikke nødvendig tid til borger (nye arbejdsgange/procedurer?) Manglende uddannelse og forståelse for den dementes situation 

 

Vidensvæg: 

Viden omkring demens: 

  • Demens er hyppigt forekommende hos den svage ældre. "Demens" er betegnelsen for en samling af symptomer på svækkelse af hjernens funktion: svigt af hukommelse, koncentration, sprog, orienteringsevne og andre kognitive funktioner, evt. ledsaget af adfærdsforstyrrelser, personlighedsændringer og emotionelle forstyrrelser. 

Symptomer på demens: 

  • Nedsat hukommelse 

  • Intiativ og handlekraft 

  • Evnen til at finde ord og benævne ting 

  • Evnen til at finde vej (orienteringen) 

  • Nedsat regnefærdighed 

  • Overblik og problemløsning 

  • Evnen til at huske personnavne 

  • Nedsat sociale kompetencer  

Årsag til demens: 

  • Ophobning af proteinstoffer først Plaques og senere TAU i hjernen. 

  • Tråde filtres ind i hindanen og indre transportsystem til at bryde sammen. 

  • Neuronernes evne til at kommunikere indbyrdes formindskes. 

  • Koncentrationen af hjernens signalstoffer Acetylkolin mellem synapserne falder. 

  • Der opstår hjerneatrofi.  

Udredning af demens: 

  • Udelukkelse af anden somatisk sygdom 

  • CT og MR-scanning viser substans tab (atrofi) 

  • Biomarkører for Alzheimers sygdom i rygmarvsvæsken 

  • PET-scanning viser nedsat regionalt glukosestofskifte eller blodgennemstrømning i hjernen 

  • Kognitive test bla. MMSE, urskive, BASIC (ny) 

  • Samtale 

Typer af demens: 

Alzheimer 

  • Glemsom og problemer med at finde ord 

  • Svært at huske navne og personer 

  • Svært at huske det, som lige er sket 

  • Nedsat evne til at finde vej 

  • Mentalt blive indadvendt, irritabel, svingende humør og ændret personlighed 

  • Langsom snigende forløb. Svært ved at passe arbejde, klare dagligdags opgaver 

 

Vaskulær 

  • Symptomer afhængig af, hvor i hjernen man er ramt 

  • Glemsomhed, problemer med sproget - koncentrationsbesvær 

  • Lammelser, føleforstyrrelser, nedsat synsfelt 

  • Tristhed, depression, gangbesvær, ufrivillig vandladning 

  • Følelseslivet berørt, gråd labilitet 

  • Forskellige forløb alt efter vaskulær årsag. Pludselig symptomer efter blodprop eller snigende efter gradvis tillukning af små blodkar 

  • Forebyggende behandling: blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende medicin ligesom evt. sukkersyge skal være velreguleret 

 

Lewy Body 

  • Lewy body demens udvikles langsomt og gradvis 

  • Ændringer i opmærksomhed eller vågenhed. Kan virke fjern 

  • Virke sløv, ligeglad, træt eller følelsesløs, stirre ud i luften i længere tid af gangen og sove mere end normalt i løbet af dagen. 

  • Mange patienter med lewy body demens ser syner/hallucinationer i perioder 

  • Nedsat balance og udvikler langsomme og stive bevægelser. Bevægeforstyrrelserne minder om symptomerne ved parkinsons sygdom 

  • Søvnen bliver forstyrret af livlige mareridt og urolige bevægelser 

  • Begynder sent i livet - som regel efter 70-års alderen og sygdommen rammer aldrig yngre mennesker 

  • Nedsat hukommelse, overblik, problemløsning og andre mentale funktioner 

 

Frontallap 

  • Ændringer i personlighed, opførsel og sprog 

  • Hukommelsen ikke at være påvirket fra begyndelsen 

  • Nedsatte hæmninger og situationsfornemmelsen 

  • Impulsiv og uovervejet adfærd samt ligegyldighed over for sociale normer og andre mennesker 

  • Sproglige forstyrrelser eller svigtende almen viden 

  • Svækkelse af overblik, evnen til planlægning m.v. 

  • En undertype giver problemer med at formulere sig og evnen til at tale vil forværres for til sidst at forsvinde. Denne type kaldes progressiv (tiltagende afasi) 

  • Nedsat viden om begrebers betydning og genstandes egenskaber. Dette kaldes semantisk demens  

Deriliøs tilstand: - kan forveksles med demens 

  • Forbigående forvirringstilstand. Kommer i løbet af timer til dage. 

  • Svigtende orientering for tid, sted, situation og/eller person 

  • Bevidsthedsniveauet er påvirket, svingende gennem døgnet 

  • Uro: Psykisk og/eller motorisk uro 

  • Behandling: Udred for udløsende årsag, hvis mulig og behandle 

 

Skærmning, begræns input, obs almene behov 

Hvad er den dementes behov 

 

Analyse af adfærd hos demente 

 

Demensadfærd hos borger afhænger af: 

  • Biografi/livshistorie: hvilket liv har man levet og livshistorien hjælper til at huske og andre til at forstå, hvem man er. 

  • Personlighed: Er man stærk og selvhævdende eller pligtopfyldende og omsorgsfulde. Har man stort kontaktbehov og appellerende væremåde. Har man depressive eller mistænksomme karaktertræk 

  • Helbred: Hvilke fysiske/sygdomsmæssige problemer har man 

  • Neurologisk svækkelse: Hvilke kognitive problemer/hjerneskade har man 

  • Socialpsykologi: Borgers samspil med omkringliggende miljø 

 

 

Berøringssansen 

Registrerer: Tryk, smerte, kulde/varme, vibration, forskellige strukturer (hårdt, kantet, blødt, glat, vådt) Sanseceller: I huden, slimhinder, indvolde - tættet på fingrene, omkring munden og på kønsorganerne Funktion: Berøringssansen har betydning for kropsopfattelse og at føle sig afgrænset fra omverdenen. Sansen i hænderne har betydning for, hvorvidt borgeren kan undersøge og manipulere ting samt opnå forståelse for, hvad der berøres Aldring: Svækkelse af at kunne skelne og registrere temperatur og smertesans nedsættes Stimulering: Gennem berøring, når borgeren selv berører noget, eller v'ed medarbejderens berøring af huden i en kontakt eller i en plejesituation. Ex børstning  

Balancesansen 

Registrerer: Muskelspænding (tonus), tyngdekraftens påvirkning (hovedets position) Bevægelse (op/ned, højre/venstre, frem/tilbage, rotation) Sanseceller: I det indre øre, labyrinten og buegangene Funktion: Sansen har betydning for borgerens balance og evne til at holde kroppen oprejst Kan virke overreagerende (søsyge) Eller underreagerende (forsinket/klodset) Aldring: Sansecellerne "knækker" og vi registrerer forsinket Stimulering: Sansen stimuleres ved, at borgeren selv bevæger sig eller bliver bevæget så hovedet flyttes i forhold til kroppen, eller ved at borgeren ser verden i bevægelse ex. Gyngestol 

  

Bevægelsessansen (muskel led) 

Registrerer: Kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til tyngdekraften Sanseceller: I muskel, sener, ligamenter, ledkapsler og ledflader Funktion: Sansen har betydning for borgerens kropsbevidsthed og arbejder tæt sammen med berøringssansen Vigtigste sans . Kan ikke overstimuleres 

Aldring: Generel svækkelse, øget behov for at bruge synet til at kompensere Stimulering: Sansen stimuleres fx ved at borgeren er fysisk aktiv og/eller modtaget dybe tryk og træk omkring led ex tyngdeprodukter 

  

Low Arousal/afstemt pædagogik 

  • Personalets ansvar at hjælpe borger med at bevare selvkontrol 

  • Træn evne til at være opmærksom på både borgers og egne reaktioner og følelser 

  • Tilrettelæg dagen og aktiviteter ud fra borgerens ønsker, behov og aktuelle tilstand 

  • Skab god stemning hos borger ved at være positiv og anerkendende 

  • Hjælp borger til at bevare overblikket 

  • Tilpas krav til borger og støt til at bevare tryghed og kontrol 

  • Vær obs på hvor mange sanse indtryk borger kan rumme ex samvær, fællesspisning, musik og lign 

  • Minimer arousal i kravsituationer ved at undgå øjenkontakt i mere end 3 sek, træd et skridt tilbage, stå med siden til eller skråt bag ved borger i stedet for foran 

  • Hold fysisk afstand og træk dig ved meget udfordrende adfærd 

  • Mød borger med afslappede muskler, det smitter og hjælper borger til at genvinde ro 

  • Reflekter over, hvorfor uro og udfordrende adfærd og hvordan det kan undgås 

  • Hvilket problem forsøger borger at løse med sin adfærd 

 

Kategorisering af dementes adfærd 

Den tredelte hjerne 

 

Komfort - at være den bedste udgave af sig selv 

  • Tænke 

  • Borger er i balance, tilpas, har ro på og har det behageligt 

  • Borger kan benytte sine ressourcer 

  • Gode muligheder for selv kontrol 

  • Blodgennemstrømning til pandelapper og det limbiske system er så optimal som mulig 

  • Stjernestunder, de klare øjeblikke og almindelig tilfreds. 

  

Affekt - i følelsernes vold 

  • Føle 

  • Borger er begyndende forpint 

  • Følelsesudbrud - kommer let i vanskeligheder 

  • Tab af kontrol og overblik 

  • Minimal adgang til sine ressourcer 

  • Blodgennemstrømningen til pandelapperne er on / off. Det limbiske system og det autonome system er tændt 

  • Kan kort afledes 

  

Desperation - i sine sansers vold 

  • Sanse 

  • Voldsom psykisk forpint 

  • Kan ikke afledes af forpintheden 

  • Ingen adgang til borgers ressourcer 

  • Er i overlevelses og sine sansers vold 

  • Kommer i konflikter med sig selv / sine omgivelser 

  • Blodgennemstrømningen til pandelapperne er off og i stedet kanaliseret over i det autonome system. Reptil hjernen slået til. Sanser kun. FRYS-KAMP-FLUGT. Resignation, artens overlevelse 

Inddragelse af pårørende 

  • At medinddrage på pårørende samt forklaring af demens og fremtidsudsigter. 

  • Medbestemmelse 

  • Livshistorier, roller 

  • Ydmyghed, ærlighed, interesse, respekt tålmodighed, åbenhed, anerkendelse, gensidige forventninger, omsorg for pårørende. Deres sorg- og ventesorg og tab 

Tværprofessionelt samarbejde 

  • Demenskoordinator 

  • Fysioterapeut 

  • Ergoterapeut 

  • Assistenter og hjælper 

  • Egen læge og læger på sygehus 

  • Psykolog 

  • Socialrådgiver 

  • Visitator 

  • Diætist 

 

Hvordan kommer klinisk lederskab i spil? 

Når vi bliver udfordret i at takle den demente borger, har vi mulighed for at kontakte kommunens demenskonsulent, der kan komme med råd og vejledning. 

Desuden er det vigtigt med et godt samarbejde med pårørende og borgerens læge samt de daglige assistenter/hjælpere til at observere trivsel, adfærd og ændringer i borgeres sundhedstilstand. 

 

Metoder for at fremme livskvaliteten hos den demente 

Brug dig selv 

Spejling er et pædagogisk redskab. Hjælperen viser her de handlinger, som skal gøres med egen krop, så personen med demens kan efterligne dem. Guidning er når man viser vejen med egne bevægelser, tonefald og tale, og tilpasser dette til personen. Verbal Guidning er udelukkende med sproget Nonverbal Guidning med kroppen, hvor man tager personens hånd og gør bevægelsen sammen med vedkommende, fx ved påklædning eller tandbørstning Afledning betyder at flytte opmærksomheden væk fra noget når personen med demens er i gang med noget uhensigsmæssigt i en situation. EX slå følgeskab, arm i arm, tabe noget Kalibrering er at aflæse personens kroppsprog, stemmeføring, mimik og øjenbevægelser for bedre at kunne forstå følelser og signaler hos personen og afstemme egen sindsstemning herefter. Match betyder at passe sammen. Man matcher ved at spelje sig i den anden og tilpasse bevægelser, stemmeføring, talemåde, mimik og kropsholdning. Mennesker gør det ofte automatisk og ubevidst, men ved at gøre bevidst brug af det, uden at karikere det, kan man ofte skabe en bedre kontakt til personer med demens. Musik Cue Genkendelse vha sang, samme sang ved ex op af sengen, personlig pleje. Medfører tryg ramme, samme rutine hver dag. 

Personcentreret omsorg 

  • Alle mennesker er unikke 

  • Mennesket frem for demenssygdommen i centrum 

  • Målet er at skabe velbefindende hos mennesket 

  • Kend personens demenssygdom for at få ideer til virksomme pædagogikker 

  • Det er os, der skal ændre vores adfærd 

  • Udeluk altid, at ændringer i adfærd kan skyldes noget somatisk 

  • Tag afsæt i borgerens ressourcer, og understøt meningsfuld beskæftigelse 

  • Antag af alt, hvad personen gør, er meningsfuldt - brug perspektivskifte som metode 

  • Betragt al adfærd som kommunikation 

 

Kontakt Ø 

  • Kontakt - Ø er en metode, til at skabe tryghed og nærvær for beboeren, der giver genkendelighed og struktur i hverdagen. 

  • Fast tilrettelagt og daglig aktivitet. Ofte på et tidsrum lige før borger plejer at være urolig 

  • Beboer er i centrum 

  • Medarbejderen stiller sig kravfrit til rådighed. Kop kaffe, snak, læse avis, gåtur eller lign. Noget som borger kan lide 

  • Varighed på ca. 10-15 minutter, hvor der er én til én kontakt. 

 

Medicinering: 

Kan kortvarig fjerne symptomer, men ikke årsagen. Visse typer medicin kan ikke bruges i længere tid og skal derfor være varsom med brug. Medicin ikke første valg. Det er derfor vigtigt at finde årsagen til symptomerne, så den demente ikke får den uønskede adfærd.  

 

Ny eksisterende viden 

 

 

 

 

 

Empatikort 

 Situation (social aktivitet på aktivitetscenter) 

Hvad tænker og føler personen: Hvad skal jeg her, hvorfor er jeg her, identificerer jeg mig i situationen, giver det mening, Positive og negative tanker (angst/stress, glæde/oplevelse af sammenhæng) 

Hvad siger og gør personen: Pain: Ekskluderer sig selv (introvert), Apatisk, Udadreagerende, fysisk funktionsnedsættelse, for mange stimuli Gain: Ønsker støtteperson, relationsforhold til personer i situationen, genkendelse, tryghed, brug af navn, spejlning, sansestimuli, guiding, afledning 

Hvad hører personen andre sige: Negative/positive udsagn, Støj og larm der påvirker sprogforståelsen og koncentrationen, dårligt syn og hørelse 

Hvad ser personen: Hallucinationer, mange personer man ikke har relation til, ansigtsudtryk og mimik, kropssprog 

Mønstre 

  1. Benyttelse og deltagelse af tilbud 

  1. Livskvalitet hos personer med demens  

Den gode problemformulering 

  • Hvordan kan vi opmuntre demente til at benytte de offentlige tilbud? 

  • Hvilke tilpasninger skal vi som plejepersonale indføre for at frembringe livskvaliteten hos demente? 

  • Hvordan kan vi sikre at vi tilbyder borgeren individuel tilpassede sociale aktiviteter, der stemmer overens med borgerens ønsker og behov? 

  • Hvordan kan vi fremme motivationen hos den demente til deltagelse i sociale aktiviteter? 

  • Hvordan kan vi som sygeplejerske imødekommeen demenspatientbehov? 

  • Hvorforbenytter demente sig ikke af de offentlige tilbud? 

  • Hvorfor benytter de pårørende sig ikke af de offentligetilbud? 

  • Hvordan kan man gøre de offentlige tilbud mere brugervenlige? 

  • Hvad vil det bedste tilbud til demente være som de vil benytte sig af? 

  • Hvordan kan man bedst lave et tilbud til demente som de vil benytte sig af? 

  • Hvordan kan man højne livskvaliteten hos den demente medkommunale tilbud 

  • Hvordan kan vi sikre at flere demente deltager i de offentlige tilbud? 

 

Hvordan kan vi udvikle et mere brugervenligt tilbud der kan fremme motivation til deltagelse i den tidlige demensfase?

Lille Demens by (cube, tema rum, 4 D bio, Sanse rum, dyr) 

Byen skal indholdet: 

Akvarium Kube Tidsrum (cafe fra 1960) Bowl Træningsrum cafe, resturant Bio Sanserum + - sanserum Frisør/wellnes Depot / ansattes rum Sansestol Natur indendørs falsk busstoppested  

Fremtidsscenarie 

Sådan så verdenen ud før vi udviklede vores idé: - Manglede tilbud der opfyldte deres behov - Svær tilgængelighed - Faste rutiner med fælles aktiviteter - Identitetskrise   Sådan tager verdenen sig ud, mens man bruger vores idé: - Der bliver et bedre fællesskab - De møder andre med fælles interesser - Borgerne bliver mere socialt aktive - De får opfyldt nogle faktorer i blomsten hvilket giver en meningsfuld tilrelse - Forhøjet selvidentitet  Sådan bliver verdenen når man har brugt vores idé: - De får opfyldt deres fysiske, psykiske og sociale behov - De kommer i bedre trivsel - Øget tilgængelighed - Mulighed for individuelle aktivitet - De får udviklet nye interesser - Nye bekendte 

  

edited on 28th May 2024, 09:05 by Emil Kjær Højmose
Public (0)
You will need to login to post a comment
No comments yet, be the first to post one!