Informationskampagne om unges muligheder for klimahandling

- Introduktion til gruppen 

Gruppen består af to studerende fra VIA N, Johanne og
Andreas, som er indgået i et samarbejde på baggrund af deres fælles interesse indenfor klimaudfordringer

- Hvilken udfordring arbejdes der med?

Udfordringen som vores projekt udspringer af en generel opfattelse af et dårligt vidensgrundlag og fattigt sprogbrug som ofte omgærder den kollektive diskussion vedr. klima.

Vi synes selv, at klimadebatten kan være abstrakt til tider,
og at personer med forskellige interesser ofte taler forbi hinanden, fordi vi kollektivt mangler et fælles sprog for klima. Hvem ved f.eks. hvor meget 100 kg. ift. 1.000 kg. CO2 er? Derfor søger vi gennem vores projekt at berige vores fælles sprogbrug til at imødegå klimaforandringer.

Desuden oplever vi, at mange fra vores egen generation har
gode intentioner ift. klima, men også at mange mangler redskaberne til at føre disse intentioner ud i livet gennem reel handling. Af denne grund agter vi at give unge mennesker en forståelse for konkrete klimahandlinger, som ikke blot indebærer bæredygtigt forbrug på individniveau (f.eks. at affaldssortere). 

Det er centralt for vores projekt, at vi ønsker vi opfordre
til klimahandling ud fra et positivt sprogbrug, dvs. ikke blot at oplyse om hvor dårligt det står til global plan, men derimod at opfordre til handling ved at lægge vægt på det positive potentiale der ligger i lokal handling.

Opsummerende har vores projekt følgende formål: 

• At opfordre elever på tværs af ungdomsuddannelser (15-19 år) til klimahandling, både som forbrugere og gennem aktivistisk arbejde, ud fra et positivt sprogbrug

 Det er vigtigt at have opmærksom på at vi i vores projekt
definerer ”klimahandlinger” som en samlet betegnelse for to ting:         
Aktivistisk handling: Dvs. politisk involvering
ved at f.eks. skrive læserbreve til Regeringen, etablere byhaver i et miljøfællesskab el. engagement i grønne organisationer
Forbrugs/vanemæssig handling: Dvs.
handlinger på individniveau som forbruger, f.eks. det at tilbringe mere tid i
naturen, tage cyklen noget oftere el. spise mere plantebaseret mad

- Værdiskabelse - hvem skaber værdi? For hvem skabes værdi? Hvilken værdi? 

Værdien skabes for flere livsformer i den kritiske livszone. Fokusset ligger på værdiskabelsen for mennesker, særligt den værdi et meningsfyldt fællesskab kan give til individer, men også for den enkelte - den værdi, det giver at gøre noget godt for andre og ens omgivelser.

Det er primært målgruppen på ungdomsuddannelser som projektet skaber værdi for. Dog bidrager vores projekt positivt til vidensgrundlaget i den kollektive debat vedr. klima, og i spreder ringe i vandet ift. klimahandlingsmuligheder blandt målgruppens umiddelbare omgangskreds, f.eks. i hjemmet el. blandt venner

Den konkrete værdi der tilstræbes at skabe er en bevidstgørelse af det store potentiale som hvert ungt menneske rummer, og give dem nogle konkrete handlingsmuligheder til at kunne handle klimavenligt.

- Bud på en løsning

Vi har anvendt 5 artikler fra den internationale litteratur
vedr. borgerens vaner og holdninger rettet mod klima og effekten af klimahandling med henblik på at finde ud af, hvilke tendenser, der gør sig gældende, når man som borger forholder sig til klima generelt.

Vi har udarbejdet en analyse af de fem artikler, som ikke fremgår af følgende overblik på CrowdLab. Vi har dog kunnet
anvende nogle af fundene fra artiklerne som måder at motivere målgruppen i vores projekt.

Vores strategier lyder som følgende:

1. At opdyrke en positiv klimadiskurs samt en “klimabevidsthed” blandt målgruppen, der hjælper målgruppen med at identificere sig med klima på personlig plan ved at sætte fokus på menneskets symbiotiske forhold med naturen.

2. At gøre klimapolitik nærværende for målgruppen ved at understrege bredden bag klimaaktivistiske handlinger således, at klima bliver koblet bredt til enhver politisk sag, som målgruppen burde være optaget af i forvejen.

3. At have fokus på unge tidligt i deres uddannelsesvalg. Forskning peger på en sammenhæng mellem længere uddannelser og klimahandling. Vi vil derfor forsøge at påvirke målgruppen før, de når videre i uddannelsessystemet.

4. At gøre det tydeligt for målgruppen at klimahandlinger rent faktisk har en reel virkning i virkeligheden og at det nytter noget at handle klimavenligt. Offentlig opmærksomhed på klimaaktivisme kan påvirke, hvordan magthavere og investorer handler og placerer deres penge (Schuster et al, 2023)

 Produkt:

Vi har tænkt os at lave en visuel informationskampagne
bestående af plancher med projektets formål. Konkret forestiller vi os, at plancherne fysisk skal hænge centrale steder på uddannelsesstedet, f.eks. biblioteket, i kantinen el. på gangene.

Vores overordnede idé med plancherne er, at de skal være
kortfattede i deres tekst omfang, præcise i deres budskab og flotte/indbydende i deres æstetiske præsentation. Et udkast til vores plancher findes vedhæftet herunder.

For at gøre vores plancher mere interessante og intuitive
for målgruppen har vi bl.a. benyttet os af flowcharts og QR-koder med henvisning til supplerende viden, herunder et samlet katalog over mulighederne for aktivistisk engagement i Aarhus og på national plan, for ikke at fylde plancherne med for meget uoverskuelig tekst.

- Har du et særligt ønske om feedback? 

Vi er åbne overfor al feedback. Både på indholdsniveau (dvs.
selve opbygningen og formålet med projektet) og selve udformningen af vores
produkt

Et ex. på ønsket feedback kunne være om vores plancher
virker logisk opstillede og intuitive at følge

Referencer:

Fielding, K. S., McDonald, R., & Louis, W. R. (2008). Theory of planned behaviour, identity and intentions to engage in environmental activism. Journal of Environmental Psychology, 28(4), 318–326. https://doi.org/10.1016/j.jenvp.2008.03.003

Schmitt, M. T., Mackay, C. M. L., Droogendyk, L. M., & Payne, D. (2019). What predicts environmental activism? The roles of identification with nature and politicized environmental identity. Journal of Environmental Psychology, 61, 20–29. https://doi.org/10.1016/j.jenvp.2018.11.003

Schuster, M., Bornhöft, S. C., Lueg, R., & Bouzzine, Y. D. (2023). Stock price reactions to the climate activism by Fridays for Future: The roles of public attention and environmental performance. Journal of Environmental Management, 344, 118608–118608. https://doi.org/10.1016/j.jenvman.2023.118608

Vicente, P., Marques, C., & Reis, E. (2021). Willingness to Pay for Environmental Quality: The Effects of Pro-Environmental Behavior, Perceived Behavior Control, Environmental Activism, and Educational Level. Sage Open, 11(4). https://doi.org/10.1177/21582440211025256

Paulsen, Michael (2019) Digging into the Anthropocene – finding way to a cautious educational practice. University of Southern Denmark